Mottaker: | JACOB HEGEL |
Datering: | 10. mai 1892 |
Sted: | KRISTIANIA |
Tekstvarianter | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||||
|
| xml, pdf, epub, kindle | ||||||||||||
Om verket | ||||||||||||||
Les mer om brevene |
Faksimile |
Kære herr Jacob Hegel!
For de godhedsfuldt tilsendte 1200 kroner beder jeg Dem herved modtage min bedste taksigelse. Ligeså for de to første bind af
fru Heibergs store værk og ikke mindre for Deres elskværdige og liberale tilbud om at udvælge et og andet af hvad De har i forlag. Jeg skal tillade mig at benytte mig heraf, – men derved dog beflitte mig så nogenlunde på moderation.
En særdeles behagelig overraskelse var det mig at erfare at det kgl: teaters genoptagelse af «Vildanden» havde indbragt mig et så betydeligt beløb, som det, De i Deres brev havde den
godhed at nævne. Jeg havde ikke på langt nær gjort regning på så meget. Og meddelelsen var mig dobbelt kærkommen fordi den indløb netop nu efterat indredningen af vor bolig hersteds havde forvoldt mig så mange extraordinære udtællinger. For øvrigt har vi gjort den erfaring at vi her kan leve for omtrent det samme beløb som i München; måské dog med en undtagelse for kommunalskatternes vedkommende. Disse har nemlig hersteds nået en temmelig betydelig højde, medens jeg, som udlænding, i München kun havde at svare skat af, hvad jeg ved mit literære arbejde fortjente i selve Bayern og det blev jo ikke så farlig meget. – Hjertelige hilsener!
Faksimile |
Deres hengivne og forbundne
Henrik Ibsen.